Hvis det var for et studies skyld, udelukkende objektivt, så jo, det ville da være interessant at besøge huset og se hvordan de gjorde tingene.

Det var nu ikke i forbindelse med studiet. Skrev bare feltstudie som en metafor for at beskrive hvordan jeg oplevede det i kraft af min position som ret udenforstående type :) Men uanset årsagen til besøget, var det interessant, og havde ikke en fornemmelse af, at ideologisk ensrettelse var en forudsætning for samværet. Tænker at de unge i ungeren godt vidste at den nye i den blå skjorte måske ikke gik lige så meget op i revolution som dem.

Nogen gange kan man godt vurdere at en and er en and når den rapper et sted ude i søen.

klart, men tror ikke man kan sammenligne en ungdomskultur og politisk bevægelse med en and :) Alt der skete i ungdomshuset stikker dybere end bare en flok unge der smed med sten. Ser det som et symptom. Når så mange unge skaber et stærk fællesskab om at være anderledes eller om at stå udenfor fællesskabet, tror jeg det er et tegn på, at der er noget galt et andet sted. Hvis de var en del af den etablerede flok, som vi mennesker psykologisk set higer efter, ville de ikke have brug for at finde fællesskab i at være anderledes. Behovet for at være i opposition til “systemet” opstår når nok føler sig udenfor. Fjendskabet fungerer som en lim for fællesskabet. Hvis man føler sig som en del af et fællesskab allerede, har man ikke brug for fjenskabs-lim, hvilket vil eliminere sådanne samlinger af unge. Når man så de unges voldsomme reaktion på at jagtvej 69 blev revet ned, vidner det også om, at der rent faktisk var noget seriøst og autentisk på spil. Man ser ikke folk reagere sådan fordi den lokale tennisklub bliver lukket. Til det kan man selvfølgelig altid vælge den lette og sikre vej, og svare: “jamen, det er jo fordi menneskerne der brugte tennisklubben er ordentlige mennesker der formår at bruge det demokratiske talerør.”, og så er den uddebatteret. Men man kan også prøve at sætte sig i de unges sted; Hvad pokker sker der? Hvorfor reagerer så mange unge pludselig sådan? Vi mennesker er alle - stort set alle, der er karakterafvigere - ens. Når nogen reagerer bedre end andre i nogle situationer, er det generelt fordi de har bedre forudsætninger for at honorer de krav og forventninger samfundet og omgivelserne stiller. Når jeg ser unge mennesker som dem i ungeren, ser jeg ikke en flok unge der ikke kan opføre sig ordentligt og som er dårligt opdraget. Jeg ser en flok unge der har brug for at der kommer en voksen og udviser dem rette omsorg.

Det var i øvrigt meget imponerende at se hvor dygtige og effektive de unge var til at drifte huset, fester, koncerter og det store køkken.