Kan jo også være at det er tilfældigt at nogle andre, private feriekrævende omstændigheder ramler sammen med samtalen osv. Kan mærke at jeg får ro og fred inden i, ved tanken om at personen ikke kommer tilbage. Må indrømme at jeg nok håber at det er tilfældet, selvom det slf. aldrig er sjovt for nogen at blive afskediget. Men samtidig er det også svært at fremmane den store medlidenhed. Vedkommende har virkelig været ubehagelig længe og har fået langt flere chancer end normalt er.